Du kan ikke følge strategien
hvis du ikke har energien.
For dig der ejer en fysisk butik. Og for dig som menneske.
Der er energi i alt.
Med min tværfaglige baggrund scanner jeg dig som person eller virksomhed og ser på hvor energien egentlig forsvinder hen, hvad der reelt giver dig energi, så du kan leve et liv med fuld værdi.
Min mission, vision og alt det der...
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Til dig der har en fysisk butik
Succesfuld Detaildrift
Du knokler mere end nogensinde, du har brug for en lup for at se bundlinjen, og du føler konstant du skal opfinde den dybe tallerken.
Jeg hjælper dig med at finde tilbage til en hverdag der giver mening og energi. Til dig og til din bundlinje.
Til dig som menneske
Hvem er du og hvad skal du?
Måske oplever du længerevarende smerter. Måske mærker du ikke glæde eller mening. Måske føles din hverdag lidt “muh”, lidt ligegyldig.
Du er ikke forkert. Alt du gør kommer af en årsag. Jeg hjælper dig med at forstå hvem du er, og få energien tilbage. Vælg en dybdegående screening eller et personligt energiforløb.
Fra en kunde der har været hele vejen
"Ida var helt utroligt god til at finde frem til præcis dér, hvor skoen trykkede i mit liv. Tag ikke fejl, Ida er en menneskekender."
Lasse · 38 ÅR
Mine faglige hatte
Health Coach er den uddannelse der samler det hele. Jeg er uddannet under Søren Fruerlund, der i dag er min mentor, og en af Europas mest anerkendte eksperter i holistisk sundhed. Uddannelsen dækker fire specialer der tilsammen giver mig et komplet billede af hvordan din krop og dit sind hænger sammen:
NERVESYSTEM & VEJRTRÆKNING
Din vejrtrækning afslører mere end du tror. Den styrer dit autonome nervesystem, som styrer din restitution, din fordøjelse, din smerteoplevelse og dit stressniveau.
En forhøjet respirationsrate holder dig i sympaticus. Det er derfor du kan sove otte timer og stadig vågne udkørt.
MODERNE SMERTEVIDENSKAB
Din rygsmerte handler måske slet ikke om din ryg. 50% af mennesker over 40 uden smerter har en diskusprolaps. Smerte handler om søvn, overbevisninger, stress og forventninger, lige så meget som om hvad en scanning viser.
BIOMEKANIK
Fra din store tå til din nakke. Jeg analyserer hvordan du bevæger dig, statisk og dynamisk, og finder de kompensationsmønstre der over tid skaber overbelastning. Det du mærker i knæet starter måske i foden.
STRESS & HORMONBALANCE
Stress er ikke en følelse. Det er en fysiologisk tilstand. Den påvirker dit immunforsvar, din fordøjelse, din søvn og din evne til at restituere. Jeg kan aflæse om din krop opfatter verden som tryg eller utryg.
PERSONLIG TRÆNER-FUNDAMENT
Personlig træner var min indgangsbillet til Health Coach, og fundamentet for alt det andet. Her lærte jeg at forstå kroppen som et fysisk system. Biomekanik, anatomi, fysiologi, bevægelse og træning.
Du forstår ikke helheden, før du forstår grundstenene.
HVAD DET BETYDER FOR DIG
Jeg læser din krop som et kort. Når du fortæller mig om dine smerter, din træthed eller din dårlige mave, ved jeg at det sjældent står alene. Vi finder sammen hvor kæden starter.
Min adfærdscoach-uddannelse er den der for alvor ændrede mit liv, og det er fundamentet for hele min tilgang. Vi mennesker er fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle væsener på én gang, og ægte forandring sker kun når de fire lag spiller sammen.
Over 90% af dine handlinger styres af din underbevidsthed. Det betyder at din kost, din træning, dine vaner og dine valg i høj grad er styret af mønstre og fortællinger du måske ikke engang ved eksisterer.
Det er ikke viljestyrke du mangler. Det er ikke uvidenhed der holder dig fast. Det er de usynlige mønstre og overbevisninger der tager over, når det bliver svært. Og du kan ikke ændre en fysisk vane, før du bliver bevidst om den fortælling der ligger bag.
HVAD DET BETYDER FOR DIG
Jeg hjælper dig med at finde de fortællinger der holder dig tilbage, og se om de overhovedet er sande. Spoiler: det er de sjældent. Når vi først har gjort det bevidst, kan vi ændre det, uden at det føles som hård kamp. Det er præcis derfor jeg altid starter med dig som menneske, før vi bygger nogen strategi.
De fleste ved godt hvad de skal spise. Problemet er aldrig viden. Det er vaner, følelser og de ubevidste mønstre der styrer hvad der ender i munden.
Jeg arbejder med energibalance, makro- og mikronæringsstoffer, fordøjelse og tarmhelse. Din tarm producerer 90% af dit serotonin. Din kost påvirker dit nervesystem, dit humør og din adfærd. Maden er ikke isoleret. Den er en del af hele systemet.
Og hvis din fordøjelse ikke fungerer optimalt, er det ligegyldigt hvad du spiser. Kroppen optager det ikke.
HVAD DET BETYDER FOR DIG
Jeg giver dig forståelsen af din egen krop. Ikke en kostplan du skal følge, men redskaberne til at forstå hvorfor du spiser som du gør, og hvordan du kan ændre det i retning af det der giver dig energi.
Uddannet fra Den Danske Reklameskole med fokus på strategisk branding, content, målgruppe og kommunikation. Det er fundamentet der gør at jeg kan oversætte din identitet, din energi og din forretning til noget der rent faktisk virker på en skærm.
Det handler ikke om at poste mere. Det handler om at poste det rigtige, på den rigtige måde, til de rigtige mennesker. Og det kræver at vi først ved hvem du er, og hvem din kunde er.
HVAD DET BETYDER FOR DIG
Jeg bygger en contentstrategi der passer til dig, din tone of voice og din forretning. Ikke en skabelon. Ikke noget kopieret. Noget der er dit.
- 10 års erfaring i modebranchen
- 100+ kunder i modehandlen
- Salgs- og motivationscoach
- Under uddannelse til Ernæringsterapeut